Iværksætterkraft – Trist og mismodig ejendom rejser sig til nye højder
Forfald ude og sørme også inde – nærmest en ruin, som tidligere var et velfungerende cateringkøkken i Kokken & Jomfruens storhedstid i Gislev.
Men når iværksætterilden brænder, er der meget få hindringer, hvis modet ligger helt inde i hjerte og tankespind.
Ja, hvem er bysbarnet egentligt?
En af flere, som i voksenalderen finder ud af, at livet på landet i små landsbyer bærer på mange kvaliteter, som ikke i findes i uddannelses-/storbyer.
Så det er dejligt, at vi kan hilse Andreas Svenson tilbage til Gislev.
Andreas er født og opvokset i Gislev – gået på Gislev Centralskole – Midtfyns Gymnasium.
Efter studentereksamenen valgte Andreas at begynde på kokkeuddannelsen og forlod derfor Gislev.
Efter uddannelsen arbejdede Andreas forskellige steder i København med afstikkere til Bornholm og Grønland og sluttede sin første del af sin kokkerejse på Hotel D’angleterre, som var en fantastisk arbejdsplads.
Men iveren for selvstændighed og personlige udfordringer har altid været en stor del af Andreas’ drivkraft. Derfor har tilberedning af mad til forskellige selskaber altid været et nebengesjæft i Andreas’ kokkeliv, og han har altid haft mulighed for at leje et par blus og en ovn på de steder, som han har været ansat.
Efter mættende år i København, meldte sig savnet af landlivet – det nære – kendte og personlige nærvær.
Andreas besluttede at flytte til Fyn og fik arbejde på Restaurant Lieffroy i Nyborg.
Nebengesjæften udviklede sig. Andreas havde bosat sig i en lille hyggelig fynsk landsbyidyl i Vindinge, hvor Andreas lejede sig ind i køkkenet i Aunslev Forsamlingshus. Forholdene var ret beskedne. Men livtagene med selvstændighed og iværksætterdrømmene udviklede sig.
Lidt søgen på diverse udlejningssider gav resultat. Køkken & Jomfruens gamle bygning var til salg/leje.
I løbet af nogle måneder og efter bøvlede forhandlinger forlod de tidligere lejere ejendommen. Andreas fik en lejekontrakt på tre år med forkøbsret.
Ejendom på Stenhuggervej 2 i Gislev – er både spændende af udseende, synlighed fra både Faaborgvej og Fjellerupvej og en central placering mht. kørsel til og fra køkkenet.
Desuden er bygningerne samlet på 1487 kvm. med kælder under køkkendelen. De mest vitale dele af bygningen er nu sat i stand, så de overholder Fødevarestyrelsens krav. Det er naturligvis hjertet; køkkenet, kølerum og fryserum.
Første salen er nu ombygget og indrettet med værelser, køkken, badeværelser og fællesrum,
Som kan lejes ved henvendelse til Andreas/Cateringen.
Efterhånden vil øvrige de kvadratmeter blive renoveret i forhold kommende nødvendige behov. Renovering sker i takt med arbejdskræfter og økonomisk formåen – specielt uden stiftelse af gæld.
I dag er Andreas nået til firmanavnet Cateringen, og har ansat tre personer i Flexjob, hvoraf en er faglært smørrebrødsjomfru, en køkkenmedhjælper, 2 ungarbejdere og en chauffør samt større antal ad hoc-personale, som kan tage ansvar for specielle take away-opgaver.
Andreas’ Tuk-Tuk kører flere gange dagligt til Brugsen Gislev, da Cateringen har overtaget driften af delikatesseafdelingen i vores lokale Brugsen, desuden leveres dagligt 100 firmafrokoster til forskellige firmaer ugens første 5 dage og ambitionen er, at i de kommende måneder skal det vokse til 200 dagligt.
Desuden ser Andreas et stort potentiale i udviklingen af flere special-menuer til fødselsdage, bryllupper, grill-arrangementer etc. og naturligvis med et kyndigt personale, hvis det ønskes.
Cateringen kan i dag levere mobile grill, kølevogne, personale med en fuldstændig færdig menu.
Plus alle de andre selskabsmenuer.
Velkommen tilbage Andreas!
Og vi andre skal bare kontakte Andreas, hvis vi sætter pris på en mindre eller større selskabsmenu lidt ud over det sædvanlige, hvor Andreas kan udfolde sine mange tryllerier
– I vil næppe fortryde!
Andreas Svensson, Stenhuggervej 2, 5854 Gislev – tlf. 6178 2326 – kontakt@cateringen.dk – www.cateringen.dk
ViG – Redaktionen / AP. Andersen